Guide til vurdering af smykker, sten og stempler

Mesterstemplet fortæller mere end prisen

Når du står med en arvet broche eller et par gamle øreringe, er det første blik ikke på stenen, men på bagsiden. Danske smykker fra 1893 og frem er mærket med mesterstempel, og det lille stempel fortæller både om guldsmeden og om metalindholdet. Et typisk dansk stempel viser en hammer eller et navn og et to- eller trecifret tal, der angiver finheden. 585 betyder 14 karat, mens 750 betyder 18 karat. Uden et læsbart stempel falder værdien ofte med 20–40 procent ved et videresalg.

Mange tror, at et stempel alene beviser ægthed. Det gør det ikke. Stempler kan være slebne, efterlignede eller sat på et senere tilbehør, og en erfaren guldsmed i København eller Aarhus kan se forskel på et originalt præg og et nyere, hårdt tryk. Tag et par makrobilleder af stemplet med mobilen i dagslys, før du går videre — det gør en indledende vurdering langt lettere og billigere.

Ved en arvefordeling er det værd at få stemplet dokumenteret skriftligt. Et antikvariat eller en guldsmed med speciale i antikke smykker og brocher kan udstede en kort beskrivelse med foto, mål og vægt. Den slags papir koster typisk 300–600 kroner og sparer ofte mere, end det koster, når arvingerne skal blive enige.

Guld, hvidguld og sterlingsølv: hvad metallet betyder for værdien

I Danmark er det almindeligt, at et smykke kaldes guld, selv om det kun er belagt. Ægte 18 karat gold jewelry har et stemplet finhedstal og vejer mærkbart mere end forgyldt metal i samme størrelse. Hold smykket op mod lyset og se på slitagepunkterne — ved spændet, ved øskenen og på bagsiden af en broche. Kommer der en anden farve frem, er det sandsynligvis forgyldning over messing eller sterlingsølv.

Hvidguld ringe med diamanter er et af de sværeste områder, fordi hvidguld ofte er rhodiumbelagt. Belægningen slides af efter nogle år og skal fornyes, hvilket koster 200–400 kroner hos en guldsmed. Spørg altid, om ringen er massiv hvidguld eller blot rhodium over gult guld — det ændrer både vedligeholdelse og gensalgsværdi.

Tre konkrete tjek på metallet

For det første: vej smykket. For det andet: se efter finhedsstempel og eventuelt importstempel. For det tredje: bed om en stregprøve eller en XRF-måling, hvis du køber privat. En XRF-måling tager under et minut og fanger de tilfælde, hvor et gammelt stemplet smykke er blevet ombygget med nyt metal.

Sterlingsølv er et trygt udgangspunkt for nybegyndere. 925-mærket er enkelt at læse, og sølv patinerer, hvilket faktisk kan være med til at datere et smykke. Sort oxidation i fordybningerne og blanke højdepunkter er et godt tegn på alder og manuel polering.

Smykkesten og tidsperioder: fra schiaparelli til dansk funktionalisme

Antikke smykker vurderes ikke kun på materialet, men på perioden. En broche fra 1930'ernes schiaparelli-inspirerede modeverden kan være lavet af base metal og alligevel være mere værd end et tungt guldarmbånd, fordi efterspørgslen efter surrealistisk modesmykker er steget markant. Modsat findes der masser af dansk 1950'er-sølv, der er smukt, men meget almindeligt og derfor prissat efter vægt plus et lille tillæg.

Kig på lukkemekanismen. En broche med rullespænde peger mod midten af 1900-tallet, mens en sikkerhedsnål i nyere udførelse ofte er en senere reparation. Reparationer er ikke nødvendigvis dårlige, men de skal fortælles. En omslebet sten, en ny indfatning eller en skiftet kæde kan reducere værdien betydeligt hos samlere, mens den samme reparation kan gøre smykket mere brugbart for dig, der faktisk vil gå med det.

Perler kræver et særligt blik. Ægte perler føles kølige og har små uregelmæssigheder, når du ruller dem mod en tand. Perle-bridal smykker fra nyere tid er ofte ferskvandsperler eller imitationsperler og har først og fremmest affektionsværdi. Det er ingen skam — men prisen skal afspejle det.

Priser, vurdering og de typiske fejl

En mundtlig vurdering hos en guldsmed koster ofte mellem 0 og 500 kroner, mens en skriftlig vurdering med foto ligger højere. Skal smykket bruges til forsikring, kræver selskaberne typisk en dateret vurdering med mål, vægt, metaltype og stenenes kvalitet. Husk at opdatere den hvert tredje til femte år, fordi guldprisen svinger, og en gammel vurdering kan give en urimelig erstatning efter et tyveri.

Den hyppigste fejl er at polere før vurdering. Hård polering kan fjerne patina, slibe et stempel utydeligt og ridse en gammel sten. Rengør forsigtigt med lunkent vand og en blød børste, og lad poleringsarbejdet være op til fagfolk. Den næsthyppigste fejl er at sælge til første tilbud uden at kende metalvægten. Guld indløses typisk tæt på spotprisen minus et spænd på 5–15 procent, så et tilbud langt under det bør give anledning til at spørge ind til beregningen.

Endelig: undersøg om smykket har en historie, der kan dokumenteres. Et gammelt dansk værksted kan ofte slå et stempel op i arkivet, og en kvittering, et æske fra forhandleren eller et gammelt foto hæver både tillid og pris. Det er den slags små detaljer, der gør forskellen, når et smykke skal skifte hænder inden for familien eller sælges videre.